Breve

18. Nov 2016

 

Kære Charmaines indre barn:

 

Undskyld.

Undskyld at du skulle være stærk og kæmpe mod dem der skulle passe på dig. Det er urimeligt og uretfærdigt at du har haft tillid til dem der har misbrugt dig. Der er intet der kan gøre det godt igen, eller fjerne den sorg du bærer. Jeg ville ønske jeg kunne fortælle dig at alting vil blive godt, men det ville være løgn. Resten af dit liv vil være hårdt, en uretfærdig kamp hvor du skal tage alle konsekvenserne for dem der har behandlet dig dårligt. Der kommer ikke til at komme nogle undskyldninger, eller trøste præmier. Hovedparten af dem der har gjort dig ondt kommer ikke til at mærke eller indrømme at de har knust dig.

Du er blevet nægtet kærlighed det meste af dit liv, og den følelse vil dukke op ofte. Det vil føles som om du bliver svigtet gang på gang, men for det meste vil det være fordi dem omkring dig ikke forstår hvad du har været igennem eller hvad det har gjort ved din sjæl. Jeg vil ønske at du finder styrken til at tilgive dem.

Du må ikke blive bitter. Du er fantastisk. Du kan en masse, ingen andre kan. De der kun kan pointere dine fejl og mangler, fortjener ikke at kende dig. Du skal ikke lytte til dine forældre, du er elsket af andre, og det er ikke vigtigt hvad de tænker eller synes om dig. Du er ikke dem, og du bliver ikke til dem.

Undskyld at du skal kæmpe mod dine indre dæmoner. De er en forsvarsmekanisme du har lavet, for at overleve. Det er stemmerne af dem der har gjort dig ondt, de vinder hvis du lytter. Det er kun løgn det de siger. Det er rigtig svært, og det er helt ok at bede om hjælp til at komme videre.

Jeg kan forsikre dig, at når du bliver voksen, møder du din prins på den hvide hest. Han kommer til at fylde dig med kærlighed. Tit vil du føle at kærlighed er irrelevant til dine problemstillinger, det er den også. Men det vil være din redning at stole på, at selvom du er fyldt med vrede, sorg, og pinsel, så vil han altid elske dig. Ligegyldigt hvad du gør,
siger eller tror, så er han der, klar til at elske dig endnu mere.

Jeg håber dette brev kan være en lille trøst til alt den elendighed du føler. Jeg håber at du vil vælge livet og kærligheden og være stærk, selvom det er det mest uretfærdige at bede dig om.
Jeg håber inderligt at du overlever, bliver til et helt menneske, som kan give noget til verdenen så de husker dig som noget fantastisk.

Af hjertet undskyld,

Du er elsket.

 

Charmaine Brown

 

18. Nov 2016

Dad,

 

This will be my final communication to you.

 

I do hope you and Carole are well, although I have no interest in participating in your life. You will have to leave me alone, no text messages, no emails and no Facebook messages.

My life is great, although I have my difficulties, and you seem to be one of them. It is very disturbing that you stay away for months, and then pop up whenever it suit you, with no consideration of my life.
There is no room for trying at this point, I need you to stay out of my life.

I’m sorry that I couldn’t live up to your expectations. I’m sorry I can’t make you happy, I’m sorry that we can’t be part of each other’s lives. I have thought a lot about it and would really like you to participate in my life, but this is how it turned out. I miss you terribly or maybe I just miss the idea of you, how I thought you were going to be my saviour.

For many years I have wanted you to step up, be a father. You showed it a little when you came over in 2007. But then you gave up on me.

My childhood was not easy, which wasn’t always your fault, but you didn’t remove it, change it or save me from it. When I moved from Denmark to England, I had you on a pedestal. I thought you would be a better parent then Mor but you were just a lesser of two evils.
Please leave me alone, give me peace.
I hope that you’ll respect my choices.

 

Charmaine