Taboo or not taboo…

Hvornår er tavshed tabu?

Da jeg startede på min nuværende arbejdsplads, valgte jeg at holde mine diagnoser for mig selv.

Det føler jeg var den rigtig beslutning for mig. Min chef fandt min blog under min sidste indlæggelse og hentydet til at han havde set/læst den, og derefter snakkede vi om det.

Det var en utrolig stor lettelse at ikke at skulle skjule det for min chef… Men hvad så med kollegaerne?

Vil var på arbejdsweekend for nogle uger siden, og jeg blev enig med min chef om at det var det godt tidspunkt at fortælle de andre om det.

Min chef introducerede mig kort, og jeg gik lige til øllet: “jeg har skizofreni” .

Der var kun lidt men meget positiv respons da jeg sagde det, men senere kom rigtig mange som ville spørge om noget eller fortælle noget de havde oplevet.

Pisse fedt.

Så nu nævner jeg det flere gange om ugen og får fed feedback.

Der var een kejtet, akavet respons… Men det kan vi snakkes om en anden gang 😃 ikke noget der tæller.

For mig var det det helt rigtige at sige det… For andre er det nemmere at holde det for sig selv eller sige det fra start. Det er op til patienten hvad der passer dem bedst.

Jeg holdte det ikke for mig selv fordi jeg var flov eller noget, jeg har bare oplevet nogle gange at ens troværdighed ryger ud af vinduet. Og jeg var bange for at min arbejdsplads ville se mig som noget, der ikke matcher måden jeg ser mig selv.

Til dig der ikke har sagt noget til din arbejdsplads endnu… Do it! Det hjælper, og det giver mulighed for at der kan tages nogle små men betydningsfulde hensyn.

Xx Maine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s