Ensomhed…

Det er mærkeligt at man kan føle sig så ensom i denne sygdom. Måske mere end da når det er jul.

Jeg savner min familie og gamle venner.

Jeg savner at glæde mig til jul.

Jeg tror at det er sygdommens skyld. Da den tager dit selvværd og selvtillid og gør dig helt alene i verden.

Jeg ligger alene på mit værelse, og fundere på hvad jeg selv kan gøre ved det. Det er ikke fair. Jeg synes selv at jeg er god til at ringe til mine venner og familie. De ringer bare sjældent igen.

Måske er det også sygdommens skyld?

Måske de tænker at “Charmaine skal nok klare sig. Hun er et sted hvor de passer på hende.”

Det er også helt rigtigt. Men jeg kunne virkelig godt tænke mig at der var nogen der tog kontakt til mig.

Jeg har selvfølgelig også gode venner der ringer og skriver. Jeg hungre bare efter mere.

Det skal nok gå altsammen. Jeg skal nok blive god igen. Håber jeg.

Jeg er sulten. Men jeg har ikke noget mad…

jeg tror bare jeg går i seng.

Xx Maine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s