Jeg er fluffy…

Det er som om mine følelser er udvisket. Jeg har selvmordstanker og Hvisketiskemanden buldre der ud af…

Du er klam. Du må ikke spise. Personalet slår dig ihjel. Du er uduelig. Tror så helvede dine forældre hader dig. Du er fed, fede ko. Møj luder. Kast op, nu! Du kan ingenting. Hun lader bare som om hun er omsorgsfuld, hun hader dig og vil ødelægge det hele. Hun blander sig! Slå hende. Slå dig selv. Niv dig selv. 

M.m…

Der er en patient… lad os beholde det gode gamle navn “Slidte Ditte”.

Hun pisser mig af. Jeg sidder alene i aktivitetsrummet. Hun har værelse lige ved siden af. Hun vimser ind og ud, hun bruger patient telefonen, så ind på værelset, så ind på patient computeren så ind igen… alt imens hendes arme er 90 grader i albuerne. Så hun går rundt som en robot. Hun glor på mig.

Slidte Ditte skal altid være først. Hun maser sig frem i køen til måltider. Hun er nederen.

Jeg tænker meget på døden lige nu… som jeg har gjort før. Hvad sker der? Bliver der bare sort/hvidt? Kommer man i himlen? Får man sine kære med? Skal man stå til regnskab med de ting man har gjort sagt? Er publikummet der?

Jeg vil jo ikke forlade Batman. Jeg vil have det bedre… jeg kan ikke styre mine tanker. Hvisketiskemanden har taget over.

Jeg skal op og have noget medicin .

Xx Maine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s