Det går

I dag har jeg været på arbejde og det gik som det skulle… så har jeg været ude med Batman for at finde en helium beholder, til mit arbejde. Det fandt vi på Nørrebro 🙂

Så var vi i FRB.C. der fik jeg en fudge hot chocolate fra Starbucks og Batman fik en Mocha frappecino 🙂 de er desværre stoppet med pumpkin spice latte 😦

Nu er vi hjemme og Batman er gået på loftet med nogle naboer og jeg har sat aftensmaden over og sidder og stener.

Jeg var ude ved eksen i går… og hente nogle ting. Det gik godt. Jeg føler stadig ikke noget for ham… det er heldigt. Før jeg skulle der ud troede jeg at jeg ville få det akavet… Men det gik fint. Jeg savner ham ikke.

Jeg var også ude ved manden og damen. De har det godt og alle ungerne har det også fint.

Da jeg skulle hjem fra Fyn begyndte det at blæse… så det var lidt interessant at komme over Storebælt. Men det gik.

Jeg var glad for at se Batman efter et par dages “kæreste fri” .

I morgen skal jeg til yoga. Det glæder jeg mig til. Men jeg gad godt at få noget mentalt ud af yoga?!

Jeg får strukket ud og får pulsen op men jeg kan ikke det der med at tømme hovedet. Det er som om at når der endelig er stille så mylder alle tankerne frem og bliver højere. Flere af dem jeg kender til yoga fortæller:

Det er så dejligt at slappe af i hovedet.

Skønt at få ladt batterierne op.

Den fanger jeg bare ikke når jeg er afsted. Jeg føler det er en belastning at jeg skal skifte tøj før jeg skal afsted og så skal jeg være høflig og social… dernæst skal jeg i bad når jeg kommer hjem. Det er lidt op af bakke.. Men jeg vil ELSKE yoga. Jeg har jo elsket det før.

Mit hjem ligner et bombet lokum 😦

Jeg er slet ikke i rengørings- /oprydningsmode.

Jeg ville ønske at jeg havde overskud til at få det ordnet… Men jeg er lidt nede for tiden. Turen til UK hænger stadig over mig og jeg blev lidt trynet af min tur til Fyn. Jul er lidt en speciel tid for mig.

Jeg er splittet mellem at det er super hyggeligt at være sammen med Batmans familie og at jeg savner min egen. Min egen vil dog ikke rigtig have så meget at gøre med mig mere… og resten har jeg selv valgt fra. Det er sorgens og glædens tid. Intet mindre. En gryde fyldt til kanten med ambivalens.

Jeg savner især min mor i december… hun elskede jul. Jeg ved ikke hvad hun laver til jul i disse år. Jeg ville gøre alt for et opkald fra min mor i julen…

Min far derimod skal holde sig væk. Jeg magter ikke hans passiv aggressive pis. Men jeg ved at der kommer en SMS som jeg skrev den anden dag… både til jul og til min fødselsdag. Ingen “hvordan går det?” Eller “hvad laver du for tiden?” Bare “glædelig jul.” Og det kan jeg ikke bruge til en skid.

Jeg er stødt på flere der ville gøre alt for en SMS fra deres far… Men jeg kan ikke have et forhold til den mand uden at jeg får en stor fed undskyldning. Jeg ved ikke engang om det ville hjælpe… for jeg synes jo faktisk at det er utilgiveligt det han har gjort.

Mere om det en anden gang.

Xx maine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s