Nu er det ved at være jul…

…men det føles ikke sådan.
Lige nu, arbejder GD på soveværelset, og jeg sidder i køkkenet, blogger og hører julemusik.

Jeg bliver overvældet af min mangel på familie… Godt nok skal vi hjem til GD’s forældre i morgen, men jeg gad godt at have min egen mor og far jeg kunne introducere min kæreste til, som selvfølgelig ville være velkommen til jul hjemme hos dem også.

Jeg ville ønske at mine forældre ville se i øjnene hvad de har gjort over for min bror og jeg. At de måske kunne være voksne for en gangs skyld. Være forældre.

Jeg ville ønske jeg havde min bror ved mig, ham savner jeg helt enormt. Vi fandt altid trøst i hinanden til jul. Selvom de voksne ikke kunne opfører sig ordenligt, så kunne vi trøste hinanden og finde hygge i bare hinandens selskab. Han var min sjæleven. Jeg ved ikke hvor han er mere og jeg savner ham hele tiden. Det bliver bare værre til jul.

Jeg må stå ved mine valg. Jeg er måske alene, men det er bedre for min fremtid, mit sind og mit liv.

Det er bare så skide svært når der er noget galt med dem alle sammen.
Mine forældre har begge sklerose, som tilsyneladende har gjort dem begge kugleskøre, og min bror er skizofren som jeg. Jeg har altid skulle være den stærke, den der bare skulle tage sig sammen. Nu er det nok. Jeg vil have en tilværelse hvor der er plads til at jeg også kan blive ked af det, blive træt, føle mig brugt.

Det gør mig ked af det at GD aldrig får nogle “rigtige” svigerforældre, at mine børn aldrig får en mormor og morfar.

fuck det er øfferen.

Xx Maine 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s