Day 268

Jeg har skubbet alle mine følelser væk i dag.
Jeg kan ikke mærke hvor min krop starter eller slutter…
Jeg prøver at koncentrere mig om de andre piger, deres problemer.
Det er nok nemmest, at vænne mig stille og roligt til at ikke mærke mig selv, nu når jeg skal udskrives snart. Jeg prøver så godt jeg kan, med at komme i gang med en daglig rutine.

Jeg skal lære at stå op om morgenen, så jeg bliver træt tidligere på døgnet. Men den er jo svær, for jeg hader at sove når det er mørkt/når jeg er alene/hvis husbonden sover/hvis jeg bliver paranoid.

Jeg har en indgroet frygt for at sove. Det er lige meget hvor meget jeg prøver at resonere mig ud af dilemaet; alle har behov for søvn, ens hjerne og muskler har behov for at restituere, man kan bedre koncentrere sig, det er godt for stofskiftet…etc.

Det eneste jeg kan tænke på det er hvor forfærdeligt det er at jeg ikke har kontrol når jeg sover, at folk kan gøre ting ved mig når jeg sover. Jeg ved ikke hvad der sker når jeg sover, men jeg går garanteret glip af et eller andet.

I nat havde jeg rigtig mange selvmordstanker, jeg kan jo bare stikke af, tænkte jeg.
Afdelingen jeg er på er åben. Måske er det ikke så godt jeg er på et åbent afsnit?
Men jeg frygter så uendeligt at komme ind på 7 døgns afsnittet…

Jeg var et smut forbi derover, i søndags, jeg havde taget en kop med til Artisten. Der var flere patienter jeg kunne kende fra tidligere indlæggelser. De så alle ud til at have det meget skidt. Jeg har svært ved at acceptere mig selv som “SYG” og det styrker nok desværre den tabu der er omkring psykiske lidelser.

MEN

Jeg har endnu sværere ved at sætte mig i bås med dem på to’eren. Det er vildt tarveligt skrevet af mig… jeg har bare så meget bagage med mig fra den gang Broren var indlagt på to’eren.
Da jeg var 15-16 år gammel blev han indlagt efter en overdosis. Det var der han fik sine diagnoser.
Jeg var overbevist om at det var stedet der havde gjort ham syg i hovedet. at det var alle de piller de gav ham.
Da jeg selv blev indlagt første gang, tænkte jeg “ja Charmaine, nu er det kun ned af bakke, du ender med at blive narkoman og havneluder. Husbonden vil sikkert skilles, så skal i sælge huset…blablabla”

Det var ikke helt sådan det kom til at forløbe.

Men jeg skal ikke på to’eren!

Xx

One thought on “Day 268

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s