Day 245

Jeg har været hjemme i weekenden.

Det gik ok… Jeg havde svært ved at abstrahere fra selvmordstankerne.
Jeg skulle hele tiden tænke på at jeg har lyst til at få det bedre.
At begå selvmord er den nemme løsning, det kan jeg altid gøre…. i morgen/senere.

Husbonden og jeg var hjemme hos nogle venner, det var skide hyggeligt, Jeg føler mig altid godt tilpas når jeg er sammen med dem.

Søndag kom mine søde svigerforældre på besøg med en masse planter! (kan nok ikke huske dem alle, men here goes;) to opstammede roser, comtessa og peach-clementine, et æbletræ med æbler der er røde hele vejen igennem, en goji-busk, en opstammet mørk stikkelsbær…. og så er der sikkert stadig noget jeg har glemt 🙂

Roserne er SÅ smukke! Jeg er bare så bange for at jeg kommer til at slå dem ihjel. :-/

det er bare så flot ude i drivhuset nu 🙂

Jeg har rigtig svært ved at holde fokus, og jeg er blevet meget føjelig i mit samtalemønster.
hvis jeg skal til samtale med en behandler/kontaktperson, og de starter en samtale med “det er noget værre noget med Tupperware bøtter…” så kan jeg snakke om mit had til Tupperware produkter i 2 timer… og det giver ikke ligefrem et aktuelt billede, af hvad der går mig på/fylder i mit hoved.

Jeg har været med til noget undervisning oppe i behandlingen i dag.
(Man plejer ikke at måtte fortsætte med behandling i mens man er indlagt, men det har jeg fået lov til)
Jeg kunne ikke koncentrere mig. underviserne stillede spørgsmål til gruppen, hvor jeg svarede, og jeg følte at mit svar blev hakket af, og afvist. De andre patienter sagde at de ikke følte det var tilfældet. Jeg ved ikke hvordan jeg så tolker situationen, jeg føler mig stadig afvist.

Jeg er lige så småt begyndt at acceptere at jeg er indlagt, og at personalet er til for at hjælpe mig.
Så kommer angsten også bare, Jeg bliver bange for at når jeg nu har givet slip på tvivlen, at de måske udskriver  mig midt i det hele. :-/

Jeg er i gang med at strikke et sjal, det har jeg strikket på i over 4 måneder nu.
gad vide om jeg nogensinde bliver færdig?

jeg går ud og strikker.

P.S. en medpatient og jeg tog os selv i at sætte en kande kaffe over, for at derefter stille os til at glo i stilhed, på at kaffen blev færdig… Så kedeligt er det på Psyk.

Xx

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s